Opsummering af Balder uden buler, uge 2

Opvarmning:
Opvarmningsflow 2 kræver lidt mere gulvplads og jeg rykker ind i stuen, når jeg skal rulle og lave bretzels.
Rulleøvelserne er blevet lidt bedre, men jeg har stadig tendens til at lande lidt for ukontrolleret (dog er det nu kun et lille stykke).

Workout:
Følte mig lidt presset ved dag 2, og var overrasket over at det ikke var videre svært på dag 4, hvor de samme øvelser gik igen.
Positivt overrasket over hvor stærkere jeg bliver nærmest fra dag til dag.
Oplever at jeg kan kæmpe med en øvelse den ene dag og tænke “Urg, skal jeg tage FLERE gentagelser senere på ugen”, hvorefter jeg sagtens kan tage flere gentagelser 🙂

Måtte skalere tiden på dag 3, da min lænd var lidt stiv/føltes som om noget sad fast. Har dog senere erfaret, at det er bedre at holde flere pauser i sættet end at skalere i tiden.

Mobilitet i Klubben tirsdag 30/7-13

Dødsmobilitet. Det bliver Karolines mobilitet kaldt. Så det var jeg jo nødt til at prøve 🙂

Samtidig kunne jeg se forbi Klubben, Crossfit Copenhagen på Østerbro for første gang og tirsdag kl. 17 passede mig perfekt.

Karolines mobilitet er yoga uden pauser. Timen bestod af forskellige yogaøvelser kun afbrudt af utallige vinyasa-sekvenser (ned på maven, bagoverbøjning, tilbage og sidde på knæ og op i hundestræk).

Det positive:
– Man fik sved på panden (der var samtidig varmt og fugtigt og proppet med folk, så der gik ikke lang tid, før jeg begyndte at svede)

– Man kom hele kroppen igennem

– Man blev udfordret på styrke, balance, smidighed og udholdenhed

– Jeg synes det er skægt med flow yoga engang imellem

Foto lånt af: Hivehealthmedia

Det mindre positive:
– Der var alt for mange mennesker (ligesom til crossfit-hold før der max. være 15 på et hold, så kvalitet og teknik er sikret – medmindre det er et knap så teknisk mobilitethold)

– Hun kom lidt rundt, men ellers var det meget småt med rettelser og justeringer. Dvs. at folk var overladt til sig selv og – nogle – forholdsvis udfordrende og svære øvelser

– Jeg havde brug for mere instruktion til nogle af de svære øvelser (og tænker at det især gælder dem der er nye inden for mobilitet og/eller yoga). Det gør det nemmere at komme ind i en øvelse, hvis man f.eks. ved at man skal sørge for at strække armen eller sætte vægten på den fod eller tænke på at forlænge dit og dat. Det er også vigtigt for mig at man bliver instrueret i, hvordan man kommer sikkert ind og ud af f.eks. en avanceret øvelse som broen.

Men når det er flow, så er instruktion nok bare ikke en del af timen. Det vil jo ødelægge flowet. Så måske skal man bare hænge på. Men man skal huske på at man er også er sårbar overfor skader til flowyoga/mobilitet, hvis man er ny og ikke kender øvelserne og måske bliver lidt for ihærdig og glemmer at passe på sig selv.

Ugens træning

Uge 29:

Mandag: 4 minutters meditation, Open gym (Turkish get ups og swings)
Tirsdag: 5 minutters meditation
Onsdag: 6 minutters meditation, 10 min. hjemme-dynamic yoga
Torsdag: 7 minutters meditation, 20 min. hjemme-kb
Fredag: 8 minutters meditation, Mobilitet
Lørdag: 9 minutters meditation, Open gym (Turkish get ups og andet kb-gøgl)
Søndag: 10 minutters meditation

Ganske tilfreds 🙂

Mobilitet i Centralen

Endnu en ny mobilitetstræner skulle testes i CFC.
Hendes fokus var længere stræk og en masse downward dog 🙂 Det var fint at prøve, men nok ikke en jeg kommer til at se forbi meget mere.

Bonus info: Jeg havde taget mit træningstøj med på job for jeg skulle direkte til træning bagefter. Glemte jeg så ikke mit træningstøj på jobbet?? Det opdagede jeg først, da jeg sad i omklædningsrummet! Valgte dog at træne alligevel i mine løse bukser og en langærmet bluse.

Brokkekommentaren: Fint at komme 3 veninder. Men vær nu søde at tie stille, når I er til træning. På forhånd tak.

Når man starter op med nye øvelser..

.. eller øvelser man ikke har lavet længe, så skal man huske at lave luft i kalenderen et par dage efter.

Jeg var nødt til at afmelde mobilitet i CFC i dag, da jeg stadig er ret øm i især lårene efter tirsdagens Gymnastics i CFC. Mobilitet om torsdagen med Pernille er nemlig ikke en nem lille omgang og man kunne sagtens komme til at bruge lårene rigtigt meget i diverse krigerstillinger.

Jeg vidste det jo godt. Havde nok bare fortrængt det. Men faktisk har jeg ikke lavet den slags gymnastiske øvelser.. pistols, handstand push ups m.m. siden juni – måske er det længere tid siden – hvor jeg måtte sætte crossfithold på standby pga. dum ryg. Så selvfølgelig bliver jeg øm og selvfølgelig skal jeg tage den med ro til træningen.. Skal bare lige huske at gøre det..! 🙂

Gymnastics & mobility workshop 27/4-13

Hvad: Gymnastics & mobility workshop med fokus på håndstand og armbalancer
Hvor: Centralen, CFC
Tid: Lørdag 27/4 kl. 10-12

Efter en lille intro til dagen hvor Nina forklarede at det var den helt lige håndstand vi arbejdede hen imod samt at kropsbevidsthed, kropskontrol samt styrke & mobilitet var vigtige kodeord, lavede vi lidt vinyasa-yoga-flow-opvarmning.

Det kunne man godt komme til at svede lidt af!

Ellers gik dagen med at lege og udforske forskellige slags håndstand og armbalancer afbrudt af lidt yinyasa-yoga-flow-svede-runde.

– Håndstand i det fri vha. en makker
– Håndstand op af væg med maven og hænder så tæt på væg som mulig (evt. prøve hurtigt at tage den ene hånd op til armhulen.. og så den anden hånd). Mine hænder kom NÆSTEN ind til væggen og jeg kunne godt løfte hænderne!

Foto lånt af: Crossfitsaol

– Fødder på væg og hænder i gulv, så krop danner 90 grader (kunne jeg ok, hvis jeg fik en til at fortælle mig, om min krop var 90 grader.. For det kunne min kropsbevidsthed ikke hjælpe mig med.. åbenbart..)

Foto lånt af: Leeanncareyoga

– Kragen + variationer

Foto lånt af: Yogajournal

Foto lånt af: Yogascope
Foto lånt af: Fitsugar

– Komme fra kragen og ud i planke-position (det var.. lidt svært..)

Foto lånt af: Mandee

– Hovedstand, evt. bare Klovnen (som jeg holdte mig til)

Foto lånt af: Yogajournal

– Hovedstand på underarme (det var megasvært for mig.. Kunne ikke komme op)

Foto lånt af: Tumblr

Det var en super sjov dag med mange udfordringer og små sejre. Jeg kom f.eks. så tæt på væggen med wall climbing som aldrig før. Mens nogle af krage-variationerne var for svære for mig. Især den hvor knæene er på siden af den ene arm.

Vi var ca. 25 på holdet og det var ret mange i forhold til at komme rundt og rette. Der ville jeg foreslå at man enten var 2 trænere eller holdet var mindre.
Det kunne også være rart, hvis folk mødte til tiden….

Men alt i alt en god workshop som gerne må gentages 🙂 Alle kan i princippet deltage, men det er en fordel med lidt kernestyrke og stærke håndled..

Mobilitet i Centralen onsdag 10/4-13

Det meste mobilitet i Crossfit Copenhagen er yoga-inspireret. Den fysisk krævende form for yoga. Men hos Mary er det anderledes. I hvert fald i går. Jeg ved ikke, om det er en normal mobilitetstime hos hende.

Vi var delt ud på nogle hold og skulle så igennem forskellige stationer. 2 minutter ved hver station. Ved hjælp af ab mats, elastikker, bokse og væggen lavede vi øvelser, der strakte eller på anden måde hjalp på f.eks. skuldermobilitet.

Sidste halvdel var en pilates-inspireret del på måtten. Her måtte jeg igen erkende, at det med at sidde med benene strakte og så rulle langsomt ned på måtten.. langsomt og kontrolleret.. og op igen.. Det er bare ikke noget, min krop er klar til. Stadig ikke klar til. Det skulle vi lave i forskellige versioner og jeg havde altså problemer med den lette version. Hm.

Foto lånt af: Thebeautybean

Mary var super sød og havde styr på det, hun lavede. Personligt foretrækker jeg de yoga-inspirerede timer, men er man mere til ikke-yoga, så kan Mary – og Mathilde – anbefales.