Har købt yogaklip som jeg ikke rigtigt gider bruge

… Er det forkælet? Åndssvagt? 

Det var 10 ret billige yogaklip til Namaste Yoga Studio i København NV. 

Ved ikke helt, hvorfor jeg ikke gider. Måske er det fordi, man træder direkte fra gaden og ind i yogasalen. Det har jeg det lidt stramt med. Måske er det fordi, jeg bare hellere vil hen i Kbh. Yoga i København Ø. hvor jeg elsker at være. Eller hen til Birgitte Gorm Hansen som er så hamrende dygtig. 

Hm.

Advertisements

Hatha yoga – plads til hypermobile albuer

Efter et par dages deload med træning (Balder uden buler – runde 2) på halv kraft, tog jeg til hatha yoga i Kbh Yoga på Østerbro, hvor Elsebeth skulle undervise.

 

Image

 

Yoga giver mig overskud. Styrketræning giver mig også overskud men mest til mig selv. Yoga giver mig overskud til andre. Hvis det gav nogen mening. Når jeg har været til god yoga, så kan cyklisterne svinge lige ud foran mig uden jeg bliver spor irriteret. Så føler jeg mig let og luftig og rummelig og nærværende. 

Derfor prioriterer jeg yoga midt imellem Balder uden buler. Det er der altid plds til. Jeg er rigtig glad for at komme i Kbh. Yoga, hvor de fleste af deres lærere har en 800 timers uddannelse bag sig. Når læreren samtidig er nærværende, der er god kemi og vedkommende har fokus på mine hypermobile albuer, så er det bare en god time 🙂 

Mine albuer vil ikke altid som jeg vil. Der er nogle øvelser, hvor jeg efterhånden er så opmærksom på, hvilke vej de vender og ved at jeg skal dreje dem lidt. Så er der andre øvelser, hvor jeg ikke rigtigt opdager at albuerne vender den anden vej og hvor det først er når læreren blidt guider dem på plads at jeg finder ud af det. Og så er der øvelser, hvor jeg ved jeg skal være opmærksom, men hvor jeg faktisk ikke kan mærke, hvordan de lige vender… 

Selve timen bestod af åndedrætshalløj og små flowsekvenser og afspænding.

Hver gang jeg skulle fra en stilling, hvor jeg havde haft hovedet nede og så op, blev jeg svimmel. Det har været det samme i flere yogatimer her i foråret. Der er flere der nævner noget med et lavt blodtryk. Måske skulle jeg få det tjekket en dag?