Om at lytte til kroppen

image

I dag holdte jeg 3. og sidste fødselsdag.
Fik bl.a. gavekort til healing hos Yvonn Luxholm, hvilket jeg glæder mig meget til.

Nåh, men planen var at træne Sprød silhuet uge 3, dag 6 i dag. Og det vil jeg virkeligt gerne.

Men så gik de søde gæster hjem og jeg kunne mærke, hvor træt jeg var.
Jeg fik også luret på de flotte rander under øjnene.
Plus jeg plejer at deloade før og under min menstruation og det er altså nu og ca 4 dage frem.
Så selvom jeg synes det kunne være ret sejt at træne i dag og i morgen og blive færdig med Sprød silhuet på “normeret” tid, så må jeg vist bare lytte til kroppen.

I øvrigt har jeg ikke gennemført hverken Balder uden buler eller Skyhøj forbrænding på den angivne tid, så jeg ved ikke, hvorfor jeg har så travlt nu..

Fakta: Jeg har ikke været syg i et par år. Men blev ret forkølet efter jeg starter på Sprød silhuet. Og det er ikke RIGTIGT væk endnu.

Fakta: Jeg elsker træningen, men jeg var ikke klar til kostskabelonen denne gang.

Fakta: Jeg vender stærkere tilbage efter 1-2 dages træningsfri og “spis hvad jeg har lyst til” (men også lidt mere blød om mave). Det er sket 2 gange nu i Sprød silhuet forløbet.

Hvordan går det med jer? Hvad lærer I om jeres krop, jeres tankemønstre og jeres omstilling til nye vaner?

Advertisements

Man må godt bytte om på træningsdagene

Hvilket jeg gør.

I går skulle jeg have trænet Sprød silhuet uge 3, dag 4, men droppede træning da jeg havde hovedpine og generelt ikke var frisk.

Så min plan er:

Fredag: Uge 3, dag 5 (lav carbs)

Lørdag: Uge 3, dag 6 (høj carbs)

Søndag: Uge 3, dag 4 (medium carbs)

Kosten – hvis man følger den – skal følge træningsdagene 🙂

Såå træt om aftenen

Sove på sofa mandag kl. 20-21, sove på sofa tirsdag kl. 19-20, være ret træt onsdag aften…..

Sover ret godt for tiden. Er frisk, når jeg vågner. Appetitten er fin. Humøret er fint. Træningslysten er ret god. Spejlet siger trætte øjne (nogle gange lidt hævede, ofte med rander under). Men energien – især sen eftermiddag/aften – er lav.

Følger måske kostskabelonen fra Sprød silhuet til Let øvet/intet vægttab/strammes op 60 %.

Er type 3 ifølge Skyhøj forbrænding. Skæver stadig meget til den, når jeg spiser trænings- og efter-træningsmåltid.

Kosttilskud (Purepharma):
Morgen: 1 x d-vitamin og 3 x omega-3
Aftensmad: 3 x omega-3 og 3 x magnesium
Ved 21-22 tiden: 3 x magnesium

Søvnbriller fra ca. kl. 19.30/20 stykker.

Det kan sagtens være, jeg ville have været ligeså træt, selvom jeg ikke havde trænet Sprød silhuet. Det kan godt være vinteren, der gør noget ved energiniveauet. Det er bare virkeligt trælst at være så træt.

Med plads til “hovsa”

..i mit forsøg på at holde kulhydrater med stivelse til 1 hovedmåltid om dagen.

Jeg spiste havregrød til efter-træningsmåltidet i morges (og skyr og gulerødder og æble og pære) og her til aftensmad cravede jeg vietnamesisk grillet oksekød, nudler og lidt grøn salat. Ikke sandwich. Ikke pizza. Ikke pommes frites. Men kød og nudler. Som jeg ikke selv skulle lave. Og det skulle gå stærkt.

Lige inden købte jeg en Quest bar som jeg spiste halvdelen af bare for at undgå at kaste mig over noget kage imellemtiden. Åh ja. Sådan kan det gå.

Det var LIGE hvad jeg trængte til 🙂

Split squat..

I dag stiftede jeg bekendtskab med spilt squat på Sprød silhuet uge 3, dag 3, Let øvet.

Fy for den. Haha. Jeg tog den med 12 kg og måtte nedskalere på antal reps. Min balance blev udfordret. Mine lår kunne godt mærke øvelsen. Og så skulle jeg ikke “udover knæet” kunne jeg mærke, men bare gå lige ned.

Den er ikke teknisk svær for mig som cleans. Den er bare skide hård. :-p

Favoritøvelser:

  • 2 hånds swings
  • squat
  • get ups
  • senere bliver det måske til double swings

Hadeøvelser:

  • cleans
  • split squat

Favorittræningsprogrammering:

  • styrke: Få reps, tungt
  • muskelopbyggende: Flere reps, mellem tungt

Hadetræningsprogrammering:

  • komplekser

Og god onsdag til jer alle 🙂

Hvad er jeres favoritøvelser og hadeøvelser?

Status på Sprød silhuet, del 2

Kostskabelonen til Let øvet, Intet vægttab/strammes op:

Der er en kostskabelon til hvert træningsniveau (der er 4 træningsniveauer).

Når man først har gennemskuet carbs rotation, er planen egentlig ok “nem”:

Der er som hovedregel 3 hovedmåltider på en dag, som hvert indeholder noget bestemt.

Måltid A og måltid B er som udgangspunkt det samme på alle ugens dage.

Måltid C er efter-træningsmåltidet, som varierer.

Der er indlagt et “lige efter” træning måltid.

Der er indlagt kontrolleret faste.

Der er ca. angivelser af portioner af protein, fedt, stivelse, carbs, grønt, frugt/bær.

Der er forslag til snacks, hvis man har svært ved at undgå snacking imellem hovedmåltiderne.

******

Men at planen er ok nem, betyder ikke at den er nem at implementere for mig. Det går op og ned..

Først – før jeg havde set kostskabelonen – tænkte jeg at jeg kunne nærmest gå all in. Det var jo kun 3 uger.

Da jeg havde set kostskabelonen, tænkte jeg at det kunne jeg da overhovedet ikke overskue.

Så prøvede jeg at tage ting ud jeg godt kunne overskue.

Uge 1 gik fint.

Så blev jeg syg.

Så gik der kage i det. Lavt energiniveau, lavt overskud, snot der ikke helt vil forsvinde kombineret med manglende planlægning var en dårlig kombi.

*****

Og nu har jeg besluttet mig at droppe Sprød silhuets vejledende kostskabelon og i stedet nærmere vende tilbage til Skyhøj forbrænding.

Principperne bag Sprød silhuet minder egentligt meget om Skyhøj forbrænding og Balder uden buler. Der hvor jeg ikke kan overskue det er:

Grøntsagsmængderne (som jeg slet ikke er nået til endnu i SF)

Faste

Madmængderne

… og sådan noget…

*****

Og selvom det er vejledende og jeg skal tilpasse planen til mit liv, kan jeg mærke det stresser mig mere end det hjælper mig med en ok detaljeret plan (som dog er uden vægtangivelser eller detaljerede fødevareangivelser).

Derfor går jeg et skridt tilbage, trækker vejret, og holder fast i:

  • protein til hvert hovedmåltid (mængde efter behov)
  • fedt til hvert hovedmåltid (mængde efter behov)
  • træningsmåltid (flere carbs efter behov)
  • efter-træningsmåltid (flere carbs efter behov)
  • stivelse til max 1 hovedmåltid om dagen (undtagen lørdag-søndag, hvor der kan være mere stivelse efter behov)

Det kender jeg efterhånden ret godt og det er ikke svært for mig. Det er blevet en vane og jeg bruger ikke meget energi på at få det gjort.

For at give mig selv bare lidt udfordring, vil jeg se nærmere på:

  • vand (1 l. pr 25 kg kropsvægt)
  • 3-4 hovedmåltider med minimal snacking imellem

Når jeg skriver “se nærmere på” mener jeg at jeg vil forsøge at nå kostmålene, men sker det ikke, så stresser jeg ikke over det. Normalt bruger jeg som MINIMUM 2 uger på at implementere en ny vane og her er der 2 nye vaner, som “skal” implementeres på lidt over 1 uge. Går det, så går det. Ellers går det nok 🙂

Der skal ro på igen og jeg skal holde mig til SMÅ SKRIDT, som jo virker for mig.

Puha, det lettede helt at skrive dette indlæg 🙂

*****

Hvordan går det med jer og kostskabelonen til Sprød silhuet?