Min sundhed – nydelse, trivsel, velvære

Hvis jeg ikke trives, så har jeg det ikke godt. Så er jeg ikke sund efter min mening.

Hvis jeg ikke nyder mit liv, så har jeg det ikke godt. Så er jeg ikke sund.

Hvis jeg … I forstår pointen 🙂

Trivsel, velvære og nydelse er såå individuelt, men så længe man ved, hvad der gør det for én selv, så kan man prøve at prioritere det.

Hvordan nyder jeg så mit liv?

Jeg er nok sådan én, der på én gang er mægtig nem at gøre tilfreds og meget svær at gøre tilfreds – i hvert fald på bestemte områder.

  • jeg STORtrives, når temperaturen er 20-25 grader, sol, blå himmel. Men hvis det er bare lidt over 25 grader, så er det alt for varmt. Hvis det er under de 10 grader, så synes jeg det er ved at være vel koldt. Især hvis det også blæser. Frost? Glem det. Jeg går i stå, hvis jeg har det for varmt og jeg går i stå, hvis jeg har det for koldt.
  • jeg NYDER virkelig mad, jeg kan lide. Det behøver ikke være “fancy” mad. Det er faktisk ofte spildt på mig, da jeg sjældent kan lide så meget af det.. haha. Men rigtig god asiatisk mad eller en god fisk eller lækker brunch og så er jeg den gladeste lille gris på jorden. Får jeg derimod mad jeg ikke kan lide, f.eks. selleri, så er al nydelse væk. Det ødelægger bare hele måltidet for mig. Jeg er stadig ret kræsen, så der skal ikke så meget til. For kraftig mad (altså, når smagen er kraftig) er heller ikke altid godt. For stærk mad er heller ikke godt. Så spiser jeg det. Men jeg nyder det ikke. Og jeg elsker altså at nyde min mad. Især på en café eller en restaurant.
  • En lækker kage. Æblekage, blåbærmuffin, mandelkage, citronkage (en god én), chokoladekage, macarons, kanelsnurre etc. Det gør mig bare glad. Mens flødeskumskager ikke siger mig noget.
  • at have en hel dag hvor jeg ingenting skal og bare kan nulre rundt er vigtig for min trivsel. Nulre rundt betyder hos mig som regel: Læse og kommentere blogs/Instagram, blogge, rydde op og gøre rent, læse, læse sundhedsrelaterede artikler, tage mig god tid til det hele. Det er her, jeg for alvor lader op og får fornyet batterierne. Uden disse dage, går jeg hurtigt kold og min hjerne bliver rodet og jeg føler mig småstresset.
  • Jeg trives bedst, hvis jeg har sovet 8, men helst 9 timer. Er jeg på 6-7 timer, går det måske lige, men jeg kan mærke at jeg glemmer mere, har svært ved at træffe beslutninger (og det behøver ikke være verdensbeslutninger. Det kan være, hvad jeg skal spise til aftensmad), min hjerne er “tåget”, jeg er mere skrøbelig på alle måder og energien er dalende.
  • Massage, body-sds, healing (ok, det har kun prøvet én gang, men det var ret godt) og andre behandlinger. Jeg har siden 2006 gået mere eller mindre regelmæssigt til massage hos en afspændingspædagog. I lang tid var det hver uge. Så var det hver 2. uge. Så gik der lidt for lang tid imellem. Nu tager jeg 1 time hver måned. Og den time er bare som at være i himlen. Jeg når at spænde helt af og min krop har det så godt bagefter. Den føles helt let. Massagen gør ikke ondt, så det er ren velvære og selvforkælelse. Jeg elsker det.
  • Jeg elsker og nyder min træning. Jeg glæder mig til at træne. Når jeg deloader mellem træningsprogrammer eller omkring menstruation, så savner jeg at træne. Det er fedt! Det er overskueligt tidsmæssigt, det er skånsomt, men effektivt, jeg ser fremskridt (kropsligt og i selve træningen), jeg træner efter dagsformen og jeg har ikke længeproblemer længere. Og så spiser jeg altid mere den dag, jeg har trænet, da jeg spiser ret meget efter træningen. Det er meget godt for en som mig, som godt må tage lidt på.
  • Det næste kan godt lyde lidt mærkeligt, men jeg nyder altså Facebook og Instagram. Jeg skal naturligvis være opmærksom på, hvor meget tid det tager af mit liv, men for én som mig, som er bedst skriftligt, som altid har “fundet” vennerne via breve/forum (foraer? hedder det det i flertal?), som måske ses mindre med min venner end andre gør, men altid holder kontakten skriftligt etc., så er FB og IG altså en gave fra himlen. Det er perfekt for mig. Jeg finder folk, med lignende interesser og kan i ro og mag øge kontakten i det tempo, som jeg er tryg ved. Jeg kan netværke skriftligt. Jeg kan meget nemt holde mig up-to-date med folk. Jeg erfaringsudveksler, får udvidet min horisont, bliver inspireret. Mine ældste venner er f.eks. gamle pennevenner. Min ægtemand mødte jeg gennem et metalforum (altså, vi mødte hinanden til koncerter og fester, men det var som følge af begge at være brugere af det samme forum). Jeg BRUGER FB og IG aktivt til at lære flere mennesker at kende og holde kontakten. Men jeg får samtidig set de folk, der vigtige for mig. Det ene udelukker ikke det andet 🙂
  • Før i tiden gik jeg til mange koncerter og musik fyldte nærmest alt i mit liv. Nu er det mere eller mindre erstattet af andre interesser, men jeg får stadig et kick ud af en sej koncert med et band, jeg kender rigtigt godt. Musik kan desuden gøre noget helt særligt for mig, som bøger eller film/tv-serier ikke kan. Når det så er sagt, så elsker jeg stadig at se film eller stene serier, og når jeg husker det og er frisk, så læser jeg også gerne (men det bliver mest i weekender eller i ferier).
  • Den årlige juleferie på en kanarisk ø og storbyferier/rejser efter behov. Juleferien byder på tiltrængt sol og sommer og LYS, afslapning, gåture, drinks, god mad og bøger. Storbyferier/rejser giver inspiration, god mad, udvidet horisont/nyt perspektiv, stemningsskift og nye oplevelser .

Min sundhed – genopladning

Jeg er ikke helt sikker på at overskriften er helt rammende. Om der i stedet skulle have stået ‘introvert’. Eller ‘passe på mig selv’. Eller noget helt andet.

Hvis jeg skal have det godt, trives, være glad og være i overskud, så skal jeg have luft i min kalender og generelt have et roligt tempo.

  • Jeg nyder weekender uden sociale aftaler
  • Jeg nyder hverdagsaftener, hvor jeg kan nulre rundt og lave “ingenting” (læs: læse blogs, læse bøger, se film/serier, nørde sundhed, svare på beskeder m.m.)
  • Jeg nyder et roligt tempo og ikke have travlt
  • Jeg nyder at være alene. Det er her jeg genoplader og får ro på
  • Jeg nyder at være sammen med kun min mand
  • Jeg nyder ro og regelmæssighed og forudsigelighed og genkendelighed. Ja, jeg er ligesom et lille barn på det område 🙂
  • Jeg nyder min hverdag og er god til at putte gode ting ind i den, så jeg ikke kun lever for weekenderne og ferier

I praksis betyder det at jeg sørger for at have mindst 3, men gerne flere “friaftener” om ugen. Jeg skriver “fri” i min kalender, så jeg husker det. Og jeg forsøger efter bedste evne at holde det. Hvis jeg har en social aftale – uanset hvor god den er – så prøver jeg at lægge “genopladningstid” ind før og/eller efter.

Det virker også bedst for mig at vide på forhånd, hvad jeg skal. Hvis jeg har indstillet mig på en rolig alene-aften, så bliver jeg helt mærkelig i hovedet, hvis det pludselig med kort varsel bliver lavet om til en social aftale. Især hvis det er om aftenen og jeg er træt.

Sidst, men ikke mindst så siger jeg nogle gange nej til til invitationer, hvis jeg er ved at være i underskud i alene-tid eller hvis jeg ved, jeg bliver overstimuleret hurtigt. Og jeg prøver at sige nej tak uden at få dårlig samvittighed eller få skyldfølelse 🙂

Jeg ved, at nogle gange sker livet og planer må ændres hurtigt. Sådan er det. Og nogle gange går det lidt hurtigere, end jeg er vant til. Det er ok. Det skal bare ikke være den røde tråd i mit liv for så crasher jeg hurtigt. Jeg har lært mig selv godt at kende på det område og er ved at lære at passe på mig selv. 🙂

10 ting jeg elsker ved sommer

1. Lyset

2. Varmen (ikke for varmt dog. 20-23 grader er perfekt til mig)

3. Gå i sandaler

4. Gå flere ture

5. Være mere ude

6. Folk er gladere (inkl. mig selv)

7. Det er fedt at cykle/gå rundt i byen en halvtidlig morgen, mens det er lyst og måske lunt

8. Ikke så meget tøj af og på hver gang man skal ud af døren

9. Spise brunch uden for (spise alt muligt uden for)

10. Sjusser i en park

ImageImage

 

Hvad siger du?

 

Anna Bogdanovas reception

20140515_164545

 

I torsdags var jeg til Anna Bogdanovas reception “Skyhøj forbrænding” på Skodsborg Kurhotel i Skodsborg lidt nord for København.

Jeg fik signeret min bog, spist lidt for mange gode Summerbird flødeboller og hilst på nogle BUB piger (Balder uden buler).

Jeg hader allers receptioner, fordi jeg lidt føler mig som en kegle der ikke helt kender nogen og desuden ikke er så god til small talk. Men en af BUB pigerne kom straks hen og gav mig et kram og var medvirkende til at gøre stemningen lettere.

Nåh ja, og så var det bare skønt at se Annas bogbabyer ligge klar på bordet. Jeg har fulgt hende en del år og jeg var helt stolt på hendes vegne.  🙂