Når man føler sig tilpas i sin krop

I mine 20’ere gik jeg i xl t-shirts. Jeg var ikke en xl. Jeg var tynd og tyndfed og en type 1 i forbrændingstype (Anna Bogdanovas bog “Skyhøj forbrænding”), der spiste usundt og regelmæssigt og ikke bevægede mig. Der er mange der tror, at fordi man er tynd, så er man sund. At så er man måske mere glad. At det i hvert fald må være bedre end at være tyk. Eller have 5-10 kg for meget. At det at være tynd må være målet for kroppens udseende.

20140530_101749

Jeg har aldrig på den måde været utilfreds med min krop. Jeg har ikke hadet min krop. Jeg har ikke tænkt at jeg godt kunne tænke mig at det og det var anderledes. Det fyldte ikke så meget hos mig.

Alligevel havde jeg det ikke godt i og med min krop. Jeg ville helst gemme den væk. Den skulle pakkes ind og ikke vises frem og mænd skulle i hvert fald ikke se på (min krop) mig, for så følte jeg mig helt og fuldstændig dum og forlegen og flov og lille og på glatis. Jeg havde det allerbedst, når jeg havde xl bluser på og måske nogle lidt for store baggy bukser. Så faldt jeg lidt mere til ro og hvilede en smule mere i mig selv.

De få gange jeg prøvede at tage mere stramt og/eller tætsiddende tøj på, følte jeg mig så.. blottet og udstillet. Så havde jeg 1000 gange sværere ved at håndtere mænds eventuelle flirterier og tilnærmelser end hvis jeg var i store bandbluser.  Ikke at jeg nogensinde var særligt god til det..

Mine xl bluser har ligget i kælderen en del år nu. Jeg kan gå i mindre flagrende tøj uden at føle mig ved siden af mig selv. Der er kommet mere ro over andre (psykiske) områder, som har påvirket hvordan jeg har det i min krop. Og så træner jeg.  Crossfit og siden Anna Bogdanovas træninger/træningsprogrammer har klart hjulpet mig i processen hen mod mere accept af min krop og  føle mig godt bedre tilpas i den.

Min pointe er egentligt bare: Næste gang du ser en tynd pige (eller mand for den sags skyld) så husk at du intet aner om, hvordan vedkommende har det med sin krop. Det er slet ikke sikkert, du har noget at være misundelig over eller at det nødvendigvis er et ønskværdigt sted at være.

 

Er du tynd? Hvordan er din oplevelse af andres kommentarer til din krop og dit udseende?

Advertisements

Det er 3 uger siden..

.. min mor døde.

 
Jeg tænker ikke så meget på det. Eller på hende. Er det normalt? De fleste dage har jeg det sådan ok. I hovedet. Nogle dage bliver jeg ked af det. 
 
Det føles som meget længere tid siden end 3 uger. Samtidig med at det lige er sket. 
 
Jeg ved ikke, om jeg helt har forstået det. Min krop har ikke. Den gakker lidt ud. Det er nok normalt. Min hjerne har måske forstået det. Ved det ikke rigtigt. 
 
Må nok tage en dag af gangen. 
 
 
Image

Prioriteringer i første halvdel af april

Pga. dødsfald i min nære familie, har jeg valgt at lægge Balder uden buler lidt på hylden. Oppe i hovedet savner jeg godt nok at træne med kettlebells, men kan mærke at kroppen ikke er klar endnu.

Derfor vil den næste tid byde på:

– gåture

– cykelture

– blid yoga/restorativ yoga (f.eks. restorativ yoga workshop på lørdag i Yogacentralen på Frederiksberg)

– fokus på at drikke 2 liter vand om dagen

– basis kosttilskud (d-vitamin, fiskeolie, livex – til fordøjelsen – og magnesium)

– selvforkælelse (f.eks. 1 times massage i morgen)

 

Image

 

Kost og slik og kage får lov til at sejle alt det det vil i de næste ugers tid. Men der kommer et naturligt tidspunkt, hvor jeg begynder at justere, nemlig når jeg bliver tilpas træt af øget eksem/kløe/udslæt, dårlig og uren hud, oppustethed, hjertebanken og generel utilpashed med min krop.