Gamle trætte sure krop

Energiniveau: 60 %

Antal tæt-på-kramper til mobilitet:
2 x tæer
1 x baglår
1 x hofte

Hårdhed af øvelser til mobilitet: 110 % (samme øvelser som andre gange)

Lyst til slik og kage og chips: 110 %

Lyst til massage: 110 %

Humør: 65 %

Bonus: Fik 2 frikort til bikram yoga af mobilitetstræneren! 🙂

Nye kostmål 2012

Egentligt havde jeg besluttet ikke at indføre nye kostmål for det ikke skulle blive for rodet og uoverskueligt. Men dette mål har jeg nemt ved at overholde, da jeg ofte gør det i forvejen, nemlig spise grønt til morgenmaden.

Uge 22: Spise grønt til morgenmaden 4 gange

Jeg har gjort det tirsdag og i dag, og regner med at snuppe de 2 andre lørdag og søndag.

Osteopatbesøg hos Kåre # 3

Siden sidst har jeg ikke haft uro i højre ben og kun haft det “ubehagelige stræk” i højre balle i mandags. Dertil spændt/øm lænd i lørdags og i dag var min lænd bare lidt mærkelig. Men generelt er det gået godt.

Han koncentrerede sig om min lænd og min hofte. Det var ikke altid lige behageligt, idet han trykkede på spændte områder eller masserede på maven (dvs. det er nok organerne han masserer). Men det virkede. Som bonus blev min højre ankel bedre, som havde drillet mig lidt de sidste par dage.

Ekstra bonus: Da jeg kom hos ham første gang, spurgte han ind til eventuelle problemer, bl.a.  urinvejsproblemer. Uden at gå for meget i detaljer kan jeg blot fortælle, at det problem jeg havde nu er blevet mærkbart bedre. Forstået på den måde, at jeg ikke har lagt mærke til det imellem tiden og dermed har det nok ikke været irriterende for mig. Så jeg tror, det er bedre, men skal lige tjekke det.

Min lænd var fortsat for stram, så jeg skal fortsætte med mine 4 øvelser. Men jeg fik ikke nogen ny tid.

Jeg kan varmt anbefale osteopati, men husk at det skal være en der er registreret hos Danske osteopater for at sikre at vedkommende har den 4-6 årige osteopatuddannelse samt et diplom.

P.S. Som nævnt i tidligere indlæg skal man ikke være meget blufærdig. Man ligger i underbukser (og bluse), mens han kommer tæt på både skamben og rumpehul. Ja. Der er bare nogen, som godt vil vide den slags på forhånd.

Delevaluering af glutenprojekt

Der er ikke så meget at fortælle. Det er ikke så svært at holde som sådan, men jeg er ved at køre træt i salater med (dårlig) kylling/tun/bønner…

Mens jeg finder inspiration på nettet til nem frokost/madpakke, så bliver jeg på de 4 glutenfri dage.

P.S. I dag har jeg spist ca. 7 stykker rugbrød… Nej.. 8.. eller 9… hmm.

Delevaluering af sukkerprojekt

Som nævnt i et tidligere indlæg, så havde jeg i sidste uge 4 sukkerfri dage. For første gang. Dermed kan man samtidig konkludere, at det ikke gik så godt med at have 4 sukkerfri dage de andre uger..!

I fredags “fejrede” jeg min sukkerfri rekord med at spise 2 muffins og en magnum is. Lørdag spiste jeg en stor bagerkage (snegl) og det meste af en mellem pose chips….. hm.

Jeg fortsætter med 4 sukkerfri dage de næste ca. 4 uger.

Strategier:
– ikke købe slik/chips/kage/is man-tir-ons-tor
– smide evt. snask ud søndag aften