Crossfit # 110

Back squat
10-10-10-10 +
Max rep af 75 % af tungeste sæt

Mit blev til:
30-32-37-37
32 x 27 kg

Jeg kunne nok godt have taget mere i de sidste 2 sæt. Jeg mener.. jeg tog trods alt 45 kg 8 gange 20/10.. Men jeg syntes samtidig det var lidt svært at bedømme, da det var 2 rep mere i hvert sæt plus man skulle lave de mange løft til sidst. Derudover knirker mit venstre knæ. Det siger lyde, når jeg squatter (men ingen smerter der) og tidligere da jeg cyklede gjorde det en smule ondt.

Bonus: Jeg fik ros for min teknik.

Dagens mystiske: Jeg er åbenbart højere i venstre side end i højre. Jeg fik lov til at stå bagved vægtstangen og så blev jeg målt med en iphone (jojo) og det blev konstanteret, at min venstre skulder var højere end den højre… ?? Hvordan og hvorfor ved jeg ikke lige. Men det påvirkede min back squat, idet jeg hældte en smule skævt.

Mere bonus: Man kan faktisk godt lige tage en til og en til og en til, når der står en mand foran og en mand bagved og hepper og presser på.

Advertisements

Ok, hvor distræt har man lov til at være??

Jeg tager til træning. Jeg sidder i omklædningsrummet. Jeg glæder mig til at lave tabata med roning, band .. noget og wall slams. Så tænker jeg, at jeg da skal klæde om. Ja. Ok. Men hvor er træningstøjet? Åh altså. Det er forholdsvist åndssvagt. Når lige at tænke at det er pinligt, før jeg tænker at det kan jeg jo ikke gøre noget ved alligevel, så jeg cykler hjem igen og laver lidt træning i stuen:

Push up test: 16

4 runder af:
– 10 back extentions
– 30 sek. planke (sidste runde i push up position)
– 10 air squats
– 10 lunges med rotation
– 5 dips (strakte ben)

Ikke nogen vild og voldsom træning, men nok til lige at svede en smule.

Crossfit # 109

For tiden har jeg en uegentlig fridag i mit mødeskema. Det tog mig lidt tid, men nu er det blevet fast rutine, at jeg træner om formiddagen på disse fridage. Også selvom det er tirsdag og der er mobilitet om eftermiddagen. Også selvom det er onsdag og der er kettlebell om eftermiddagen/aftenen.

1) Der er som regel max. 10 personer på holdet > tid til at blive rettet ordentligt
2) Jeg får trænet på den “rigtige” side af kl. 12 – uden at skulle stå tidligt op

De sidste formiddagstræninger har budt på en eller anden form for tunge løft (push jerk, pendlay row, back squat), hvilket også gjorde sig gældende i dag:

Opvarmning
400 m løb
led
øve OHS

WOD
Nancy: 5 runder af:
– 400 m løb
– 15 OHS

OHS med træpind er ok. Power snatch med træpind er ok.
OHS med 15 kg vægtstang er lige akkurat ok, sålænge jeg ikke skal lave for mange (over 15). Power snatch med 15 kg vægtstang er hårdt og jeg har svært ved at få stangen op.
Så til WOD’en blev jeg anbefalet at bruge øvestangen og tage et par skiver på.

I første runde havde jeg 10 kg på.
I de andre runder havde jeg 5 kg på.

Vi skulle nemlig have vægt på, som vi kunne power snatche op, og efter 1. runde kunne jeg godt mærke, at jeg var nødt til at pille noget vægt af for at kunne det.
Jeg kan ikke huske, hvad øvestangen vejer, men ca. 5-7 kg tror jeg.

Mine OHS blev rost, omend jeg godt måtte lave dem lidt hurtigere, da min balance var fin. “Hurtig op og ned. Ikke hvile på toppen.” Jeg er blevet bedre til at huske at samle skulderbladene.

Løb var ufedt som altid og jeg fik sidestik og ville ro efter 3. runde, men: “Du har sidestik, fordi du ikke er vant til at løbe. Det skal løbes væk. Afsted.” Så jeg løb.

Al det løberi fuckede min hjerne lidt op, så jeg kan faktisk ikke huske, om jeg nåede 4 eller 5 runder. Men det er nok mest realistisk med 4 runder.. på de maksimale 20 minutter, der var afsat til WOD’en.. hmm.

Zoneterapi – den ægte vare

Jeg nåede – som beskrevet i et tidligere indlæg – ikke at prøve zoneterapi, sidst jeg havde booket zoneterapi. Men i dag fik jeg den ægte vare med fokus på lænd, nakke og skuldre.

Det var lidt spøjst at ligge og få trykket fødderne, og som hun sagde “Du har ikke meget sul på fødderne”..
20 minutter går hurtigt, men det var mægtigt rart bare at ligge og slappe af. For selvom nogle tryk var mere behagelige end andre, så var det ikke på noget tidspunkt ubehageligt.

Jeg havde ingen akutte smerter eller spændinger i ryg eller skuldre, så det var vel en mere forebyggende behandling. Er spændt på at se, om det virker. For en sikkerheds skyld bookede jeg en tid igen om 2 uger 🙂

Crossfit # 108

WOD
Team 3 og 3
Max distance roning på 35 min.

Lige ud af landevejen. Vi skiftede efter ca. 300 m.
Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide at ro. Det er fedt at ro. Det er ikke fedt at løbe. Jeg kan lide at ro, selvom jeg stadig laver “stripper-roning”, dvs. jeg strækker benene og SÅ kommer resten af kroppen. Så det øvede jeg mig på i dag. Det kommer nok en dag. Hehe.

Finisher
Hollow rock tabata

Føj for den. Så har jeg ikke sagt for meget.
Vi lavede versionen, hvor vi har bøjede ben og bøjede arme (foran kroppen). Det blev det ikke meget nemmere af. Skuldre fri, lænd fri, rulle rulle, ikke bruge benene.

Føj.