Op- og nedture i 2014

Opture:

  • Sej selvdisciplin omkring træning: Har gennemført 1 runde Balder uden buler, 1 runde Skyhøj forbrænding og så uge 1-5 af Balder uden buler. Ikke så meget slinger i valsen der. Jeg har været god til at lytte til min krop, til at op- eller nedskalere efter behov og tage de pauser/den deload der skulle til.
  • Anna Bogdanova tilbød at lære mig op med henblik på at blive hjælpetræner. Det sagde jeg ja tak til.
  • God oplevelse med healing hos Yvonn Luxholm
  • God compliance (efterhånden) på protein og fedt delen fra Skyhøj forbrænding
  • Øvet mig i at sætte sunde grænser selvom jeg er konfliktsky
  • Flere gode yoga workshops i foråret
  • Urban retreat hos Birgitte Gorm Hansen 
  • Kage-arrangement hos Chokoladepigerne Maja og Anne
  • Ido Portal workshop på Inspire Convention
  • God disciplin omkring trænings- og eftertræningsmåltider fra Skyhøj forbrænding
  • At skifte fra type 1 til type 3 (= fleksibel forbrænding) fra Skyhøj forbrænding
  • Lære om Anna Bogdanova og fra Anna mht. metoder, principper, tilgange, anbefalinger, gode tips og råd etc. og mærke på egen krop, hvordan det giver mere og mere mening.
  • Jeg elsker at træne med kettlebells 
  • Sikkert et eller andet jeg har glemt.. 🙂

Nedture:

  • Min mor døde desværre af kræft i marts
Advertisements

En af de der dage…

  • hvor overskuddet er mindre
  • hvor lunten er kortere
  • hvor det bare er det mest belastende i verden, når jeg ikke kan få isterninger ud af isterningebakken
  • hvor jeg er træt med træt på (og sådan har det været i et par uger)
  • hvor min krop siger nej til træning, men jeg alligevel forsøger
  • hvor benene er trætte, når man skal træne
  • hvor armene er trætte, når man skal træne
  • hvor teknikken er træt, når man skal træne
  • hvor jeg må stoppe efter halvdelen af den planlagte træning

Efter følgende reflekterede jeg kort over min sundhed for tiden:

– jeg spiser slik/kage hver dag. Det er december-sukker og jeg kan slet ikke styre det

– jeg spiser minimalt med grøntsager

– jeg har ingen kulhydrattiming denne uge

– jeg spiser for lidt pga. dårlig og/eller mangelfuld planlægning

– jeg har slækket på protein og fedt delen, som ellers kørte så godt

– jeg cykler noget mindre til/fra job, hvis det blæser og/eller regner meget

– jeg passer dog min træning og får træningsmåltid (det er til gengæld halv type 3 portion, da jeg havde svært ved at spise det hele) samt efter-træningsmåltid

– jeg passer min søvn og tager 500 mg magnesium hver aften

Så jeg tænker, at der ikke er så meget at sige til at jeg er træt eller ikke helt er på dupperne.

Det bliver skønt med juleferie, hvor jeg automatisk har lidt mere overskud og kan få kosten lidt mere på rette vej igen 🙂

Hvordan går det med jeres sundhed her i december? Giver I helt slip eller har I f.eks. retningslinjer?

Min sundhed – nydelse, trivsel, velvære

Hvis jeg ikke trives, så har jeg det ikke godt. Så er jeg ikke sund efter min mening.

Hvis jeg ikke nyder mit liv, så har jeg det ikke godt. Så er jeg ikke sund.

Hvis jeg … I forstår pointen 🙂

Trivsel, velvære og nydelse er såå individuelt, men så længe man ved, hvad der gør det for én selv, så kan man prøve at prioritere det.

Hvordan nyder jeg så mit liv?

Jeg er nok sådan én, der på én gang er mægtig nem at gøre tilfreds og meget svær at gøre tilfreds – i hvert fald på bestemte områder.

  • jeg STORtrives, når temperaturen er 20-25 grader, sol, blå himmel. Men hvis det er bare lidt over 25 grader, så er det alt for varmt. Hvis det er under de 10 grader, så synes jeg det er ved at være vel koldt. Især hvis det også blæser. Frost? Glem det. Jeg går i stå, hvis jeg har det for varmt og jeg går i stå, hvis jeg har det for koldt.
  • jeg NYDER virkelig mad, jeg kan lide. Det behøver ikke være “fancy” mad. Det er faktisk ofte spildt på mig, da jeg sjældent kan lide så meget af det.. haha. Men rigtig god asiatisk mad eller en god fisk eller lækker brunch og så er jeg den gladeste lille gris på jorden. Får jeg derimod mad jeg ikke kan lide, f.eks. selleri, så er al nydelse væk. Det ødelægger bare hele måltidet for mig. Jeg er stadig ret kræsen, så der skal ikke så meget til. For kraftig mad (altså, når smagen er kraftig) er heller ikke altid godt. For stærk mad er heller ikke godt. Så spiser jeg det. Men jeg nyder det ikke. Og jeg elsker altså at nyde min mad. Især på en café eller en restaurant.
  • En lækker kage. Æblekage, blåbærmuffin, mandelkage, citronkage (en god én), chokoladekage, macarons, kanelsnurre etc. Det gør mig bare glad. Mens flødeskumskager ikke siger mig noget.
  • at have en hel dag hvor jeg ingenting skal og bare kan nulre rundt er vigtig for min trivsel. Nulre rundt betyder hos mig som regel: Læse og kommentere blogs/Instagram, blogge, rydde op og gøre rent, læse, læse sundhedsrelaterede artikler, tage mig god tid til det hele. Det er her, jeg for alvor lader op og får fornyet batterierne. Uden disse dage, går jeg hurtigt kold og min hjerne bliver rodet og jeg føler mig småstresset.
  • Jeg trives bedst, hvis jeg har sovet 8, men helst 9 timer. Er jeg på 6-7 timer, går det måske lige, men jeg kan mærke at jeg glemmer mere, har svært ved at træffe beslutninger (og det behøver ikke være verdensbeslutninger. Det kan være, hvad jeg skal spise til aftensmad), min hjerne er “tåget”, jeg er mere skrøbelig på alle måder og energien er dalende.
  • Massage, body-sds, healing (ok, det har kun prøvet én gang, men det var ret godt) og andre behandlinger. Jeg har siden 2006 gået mere eller mindre regelmæssigt til massage hos en afspændingspædagog. I lang tid var det hver uge. Så var det hver 2. uge. Så gik der lidt for lang tid imellem. Nu tager jeg 1 time hver måned. Og den time er bare som at være i himlen. Jeg når at spænde helt af og min krop har det så godt bagefter. Den føles helt let. Massagen gør ikke ondt, så det er ren velvære og selvforkælelse. Jeg elsker det.
  • Jeg elsker og nyder min træning. Jeg glæder mig til at træne. Når jeg deloader mellem træningsprogrammer eller omkring menstruation, så savner jeg at træne. Det er fedt! Det er overskueligt tidsmæssigt, det er skånsomt, men effektivt, jeg ser fremskridt (kropsligt og i selve træningen), jeg træner efter dagsformen og jeg har ikke længeproblemer længere. Og så spiser jeg altid mere den dag, jeg har trænet, da jeg spiser ret meget efter træningen. Det er meget godt for en som mig, som godt må tage lidt på.
  • Det næste kan godt lyde lidt mærkeligt, men jeg nyder altså Facebook og Instagram. Jeg skal naturligvis være opmærksom på, hvor meget tid det tager af mit liv, men for én som mig, som er bedst skriftligt, som altid har “fundet” vennerne via breve/forum (foraer? hedder det det i flertal?), som måske ses mindre med min venner end andre gør, men altid holder kontakten skriftligt etc., så er FB og IG altså en gave fra himlen. Det er perfekt for mig. Jeg finder folk, med lignende interesser og kan i ro og mag øge kontakten i det tempo, som jeg er tryg ved. Jeg kan netværke skriftligt. Jeg kan meget nemt holde mig up-to-date med folk. Jeg erfaringsudveksler, får udvidet min horisont, bliver inspireret. Mine ældste venner er f.eks. gamle pennevenner. Min ægtemand mødte jeg gennem et metalforum (altså, vi mødte hinanden til koncerter og fester, men det var som følge af begge at være brugere af det samme forum). Jeg BRUGER FB og IG aktivt til at lære flere mennesker at kende og holde kontakten. Men jeg får samtidig set de folk, der vigtige for mig. Det ene udelukker ikke det andet 🙂
  • Før i tiden gik jeg til mange koncerter og musik fyldte nærmest alt i mit liv. Nu er det mere eller mindre erstattet af andre interesser, men jeg får stadig et kick ud af en sej koncert med et band, jeg kender rigtigt godt. Musik kan desuden gøre noget helt særligt for mig, som bøger eller film/tv-serier ikke kan. Når det så er sagt, så elsker jeg stadig at se film eller stene serier, og når jeg husker det og er frisk, så læser jeg også gerne (men det bliver mest i weekender eller i ferier).
  • Den årlige juleferie på en kanarisk ø og storbyferier/rejser efter behov. Juleferien byder på tiltrængt sol og sommer og LYS, afslapning, gåture, drinks, god mad og bøger. Storbyferier/rejser giver inspiration, god mad, udvidet horisont/nyt perspektiv, stemningsskift og nye oplevelser .

Vejret er dejligt, men jeg har kvalme

Var til 4 timers restorativ yoga workshop i dag i Yogacentralen på Frederiksberg. Yogaen var god nok. Stillingerne lige noget for min krop. Men når jeg skulle ud af stillingerne, havde jeg kvalme og var svimmel. Hvis 10 er kaste-op, så lå jeg på 8 flere gange i løbet af workshoppen. Ikke så fedt.

 
Havde spist morgenmad (skyr med bær og topping) kl. 7.30. En lille bitte smule frugt/bær midt i workshoppen + et lille glas vand.
 
Workshop slut kl. 13.30.

Tog hjem. Spiste bagel med laks. Drak en halv liter vand.
 
Lidt bedre.
 
Men stadig ikke helt godt + hovedpine, så jeg tvang mig selv ud for for at købe lidt ind og nu er jeg klar til max afslapning:
 
Image
 
Kagerne er fra Det Rene Brød, som jeg er stor fan af 🙂

3 dages frivillig challenge

Inde på Balder uden buler-gruppen på Facebook erklærede jeg at jeg tog 3 dage uden slik, chips, kage, kiks, bagerkage, is etc. Om der var nogle, der ville være med.

Det var der heldigvis en del, der ville og de fleste inklusive mig selv klarede det også. Min erfaring siger mig, at de 2 første dage er de hårdeste. Selv bliver jeg rastløs. Men når dag 3 er overstået, er det hele meget nemmere.

Jeg valgte dog ikke at fortsætte den lille challenge og skyndte mig til den økologiske bager Det rene brød og købte en mini appelsinmuffin og et stykke mandelkage. .

Image

Tager du også nogle gange et par snask-frie dage?