Next Level Kettlebell Workshop 11/10-14 med Anna og Stina

Jeg er glad og træt. Træt på den gode måde. Har spist og været i bad og nu skal jeg bare hænge i sofaen – helt velfortjent.

Workshoppen var super super god. Der var så meget teknik og vi fik lov til at øve os så mange gange. Endda en lille workout blev det til (hvor jeg godt nok fik pulsen op).

Temaet var swings, cleans og snatch.

Det var lag-på-lag teknik i en helt gennemtænkt rækkefølge og man kunne til enhver tid stoppe på et niveau, hvis kroppen havde brug for det.

Hoften tilbage og smæk på balderne. Det gælder alle 3 ovenstående øvelser.

Der var så mange gode tips, som jeg ikke kan huske lige nu, men det var bare så lækkert at øve sig og øve sig og nørde teknik på den måde 🙂

Snatch prøvede jeg forsigtigt med 8 kg. Jeg er ikke helt tryg ved bevægelsen, men det hjælper at tænke high pull før man strækker armen over hovedet.

Seje og dygtige undervisere i øvrigt 🙂

Tips til jer, der deltager i Next Level Kettlebell Workshop 13/12 (nogenlunde samme indhold som denne workshop – og man kan godt deltage, selvom man også deltog i denne):

1. Træn ikke for hårdt dagen inden. Du gider ikke have trætte ben eller ømme skuldre, når du skal give den gas i 3,5 timer

2. Husk evt. BCAA til under træningen og proteinshake (evt. med carbs) til efter træningen

3. Hold træningsfri dagen efter eller kun lav intensitet

4. Lyt hele tiden til din krop. Tag de pauser du har brug for og bliv evt. på et niveau, selvom de andre går videre