Oktober projekt

2 uger (7/10-20/10):
Snask (I ved.. slik, chips, kage, is, kiks etc.): Max. 3 gange om ugen 
Styrketræning: 20 minutter 2 gange om ugen
Meditation: 20 min./dag – måske min vigtigste rutine lige nu (har høj prioritet)
Snackeri: Max. 5 gange om ugen (ellers kun 3 hovedmåltider om dagen)

Foto lånt af: Krogshave
1. Vær realistisk. Lav kun mål du er 90 % sikker på at gennemføre.
2. Tilbage til basis. For mig handler det især om snask og snacks. Så må større ændringer af kosten vente lidt. 
3. Læg roligt ud. Små ændringer gælder også. For mange og omfattende ændringer på én gang er en meget stor mundfuld for de fleste og ved krise/træthed/sygdom/når-hverdagen-sætter-ind vender mange sig mod det velkendte, de gamle vaner, trygheden.

Foto lånt af: Searchquotes

September 2013-projekt

Det usunde: Kage/chips/is max. 2 gange om ugen uge 36-37
                   Kage/chips/is 1 gang om ugen uge 38-39

Foto lånt af:  Capretto

Yoga: Dynamic yoga 1 gang om ugen hos Københavns Yoga – tirsdag Efter “behov” derhjemme og 1 gang workshop 1/9
Styrke/kondi: Kettlebell træning hjemme 1 gang om ugen (har desværre ikke råd til en måned til med Anna Bogdanovas 1200x summer edition) – gerne torsdag 1200x summer edition 1-2 gange om ugen afhængigt af mit mødeskema
Meditation: Hverdage 7-15 minutter
                 Weekend 18-20 minutter 
Intermittent fasting: Hvor det passer ind
Edit # 1: Ændrede træningsplaner
Edit # 2: Man skal huske at være realistisk. Det må gerne være latterligt små mål, men jeg skal være 90 % sikker på, at jeg kan gennemføre. Ellers er de for svære. Det er min strategi, som Precision Nutrition også kører efter.

Har du nogle projekter for september?

Juniprojekt

Kost:

– 2 liter vand om dagen (jeg kæmper stadig)
– ingen slik eller chips (det bliver 5. måned uden slik) – udover 70 % chokolade
– 2-3 kapsler fiskeolie + 2 d-vitamin/kalk piller om dagen (er ved at teste kosttilskud – mere om det i et andet indlæg)

Træning:

– yoga mindst 4 gange (ikke nogle lange statiske stræk) – herunder 2 yoga workshops
– hjemme-dynamic-yoga vha. Birgitte Gorm Hansens lydfiler mindst 2 gange
– 1200x 4 gange (jeg skal være meget syg, før jeg ikke dukker op)

Justering af maj 2013-mål

Mine maj-mål kan du læse om her, men jeg kan allerede nu sige, at jeg har taget munden for fuld ved flere af målene.

Derfor har jeg besluttet at skære helt ind til benet og droppe paleomorgenmåltidet og kagebegrænsningen og kun have fokus på at drikke 2 liter vand om dagen resten af måneden. Først når det er 90 % på plads, så implementerer jeg nye mål.

Dette har jeg valgt, da jeg allerede i 2 af ugerne har spist 3 gange kage om ugen og i øvrigt kæmper med at drikke de 2 liter vand om dagen.

Mit yogamål om at gå til yoga 4 gange er nået og jeg har endda en gang til næste onsdag i Yogacentralen. Får også trænet mindst 2 gange om ugen – dog er styrkehold og Gymnasticshold slettet af planen.

Slik rører jeg stort set ikke og næsten heller ikke chips. Der har været smuttere, men det er overskueligt og ikke noget, der vælter min langsigtede plan om at skære slik og chips helt ud af min .. æh.. kost.. på et tidspunkt.

Project Healthlocker

På siden Healthlocker kan man fra 1. februar følge 12 danskere, der deltager i et projekt omfattende kost, motion, søvn og stress.

Formålet med projektet er:

“Hvad ville der ske for en helt almindelig gruppe danskere, med ganske almindelige livsstilsproblemer, hvis de i en periode på 60 dage spiser rene, hele og naturlige fødevarer? Kan dette være med til at afhjælpe livsstilssygdomme, give bedre energi og mere velvære i dagligdagen? Er det overhovedet tilfredsstillende, at leve af disse fødevarer? Hvordan påvirker det ens sociale liv? Og ikke mindst, kan det give fysiologiske ubalancer, som en normal dansk kost ikke gør?”

Selv ser jeg frem til at følge deres udvikling, deres successer og deres tvivl, om deres tanker om og tilgang til sundhed ændres etc. De 12 personer har forskellige baggrunde og årsager til at deltage i projektet. Én har ortoreksi. Én har diabetes. Én har hudproblemer. Men alle ønsker de at ændre noget og er motiverede for det med hjælp af Healthlocker.

Status på forårsmål 2013

Det går vel.. ok. Ikke optimalt og jeg kan godt stramme op. Men jeg er ikke modløs.

Uge 1 var jeg til Vinyasa Yoga i Københavns Yoga
Uge 2 var jeg til Nalini Hot Yoga i Nalini Yoga

Så man kan sige at jeg ikke har trænet vildt meget. Kan mærke, at jeg lige skal koordinere og planlægge min træning bedre. Det er stadig 2 træninger om ugen, jeg vil op på. Af dem har jeg 3 gange crossfit om ugen (dvs. lige nu er det mobilitet og Styrkehold der er realistisk), Open Gym i uanede mængder og yoga i Yogamudra.

Jeg tænker at min træning primært kommer til at lægge mandag og torsdag og måske noget i weekenden. Så jeg kan vælge mellem noget i retning af (afhængig af mit mødeskema fra februar):

Mandag: Styrkehold i Kirken (squat)
Torsdag: Mobilitet i Centralen
Weekend: Open gym – måske også yoga
Mandag: Styrkehold i Kirken (squat)
Torsdag: Mobilitet i Centralen
Weekend: Open Gym – måske også yoga
Mandag: Mobilitet i Trykkeriet
Tirsdag: Iyengar yoga
Torsdag: Mobilitet i Centralen
Weekend: Open Gym

Mht. slik så er der røget lidt ned, men ikke meget. Til p-møde i mandags fik jeg hjertebanken efter 3 stykker pizzaslice og 5 saltlakridser….

Så er der det med ikke at spise kage/chips/70 % chokolade på andre dage end fre-lør-søn… DER kan jeg godt lige tage mig sammen..! Så det gør jeg. Fra nu af.

Body-sds kører bare. Har tid igen i februar.

Fik som nævnt i tidligere indlæg 10 klip til Yogamudra. De gælder i 4 måneder, så det behøver jeg ikke stresse over. 3 gange yoga på en måned er over mit mål og samtidig realistisk med min hverdag. Det bliver nok primært i weekenderne, men jeg vil da også forsøge at fange iyengar yoga en tirsdag aften og måske et asthanga vinyasa introforløb.