Barre træning @ Senses

Til Copenhagen Yoga Festival fik jeg 3 gavekort til Senses på Vesterbro. I dag brugte jeg det ene til deres barre træning, som skulle kombinere ballettens barre træning med yoga og pilates.

Plus:
Det er et meget lækkert sted. Lækker lounge. Lækkert og stort omklædningsrum. Lækre bad. Lækre toiletter. Lækkert og stort træningslokale. Det strutter af wellness (og ikke baggård).

Jeg blev udfordret lidt på noget af træningen, der foregik ved barren og nogle af kropsvægtsøvelserne (almindelige push ups kan altid få mig på mærkerne..). Barre træningen var ok sjov.

Foto lånt af: Barreworkout

Plus/minus:
Pilates delen udfordrede mig også lidt, men jeg gider nok bare ikke rigtigt pilates, når det kommer til stykket.. haha.

Minus:
Yogadelen .. havde de vist glemt i dag. Det kom kun til udtryk via et par barnets stilling hist og her.

Træning med bitte små håndvægte – vi snakker sølle 1-4 kg – fanger mig nok aldrig. Jeg forstår ikke meningen og formålet. Så vil jeg meget hellere lave kropsvægtsøvelser eller træne færre gentagelser med tungere vægte.

Der var alt for mange på holdet efter min mening. Man stod lidt rigeligt tæt og man måtte bare hænge på. Hun kom kun lidt rundt og kiggede efter.

Foto lånt af: Lipstickpowernpaint

Alt i alt var det da meget sjovt at prøve, men helt sikkert ikke noget, jeg kommer til at dyrke..
Skulle du være interesseret, så koster 1 uges træning om ugen 299 kr./måned, mens ubegrænset træning koster 599 kr. Her kan du vælge imellem yoga, barre og cardio core. Det er også muligt at gå til hot yoga.

1200x summer edition # 4 torsdag 22/8-13

Noget med push ups og pull ups.

Det gode ved Annas træninger er, at hun altid har et hav af både opskaleringer og nedskaleringer. Så alle kan være med uanset niveau. Hun kan også spotte, om du måske skal det ene eller det andet, selvom du måske troede at du hørte til et bestemt sted. Det kan også afhænge af dagsformen (er du udmattet, har du ømhed i ryggen, knirker knæet etc.).

I dag fik jeg lov til at øve mig på en noget nedskaleret form for one arm push ups. Det foregik ved en lav .. barre

Foto lånt af: Khifbøffen

Her skulle jeg i bredstående stilling placere den ene hånd på barren. Så skulle jeg tænke at albuen og armhulen/eller var det skulderen skulle bagud-bagud-bagud, samtidig med at brystet skulle frem-frem-frem. Jeg skulle ikke helt ned. Og så eksplosivt op. Lige hofter, naturligvis 🙂
God udfordring!

En anden øvelse hvor jeg blev tilpas udfordret var at hænge i pull up stativet. Brystet op og halebenet ned. Man måtte godt løfte knæene. Løft armhulerne. Stræk armene hele tiden.

Bedst som jeg troede at nu havde jeg styr på den, så kom Anna og rettede på mig. Som regel gør jeg de rigtige bevægelser og nogle gange aktiverer jeg de rigtige muskler. Men i de to ovennævnte øvelser handlede det meget om at gøre MEGET mere af det.

Barren/barrene ved den udendørs legeplads, hvor vi træner i Fælledparken, er i øvrigt med bredt greb. Anna kan godt lide brede greb. Barre, kettlebell.. 🙂 Det giver ekstra udfordring til hænder og underarme.

Er man blevet nysgerrig på om 1200x summer edition i september kunne være noget, så kan man altid komme forbi og kigge lidt. Fælledparken er et offentligt sted jo 🙂 Det er mandage, onsdage og torsdage kl. 16.30-17.30.

1200x summer edition # 3 mandag 19/8-13

Her gik man og troede, man havde nogenlunde styr på push ups og planke. Men man kan altid lære noget af Anna Bogdanova 🙂 F.eks. at man skal aktivere serratus musklen.

Foto lånt af: Wikipedia

Jeg synes, den er svær at få fat på og i stedet rammer jeg musklerne omkring nedre ribben og der ved armhulerne/brystmusklen. Som jeg plejer, når jeg laver push ups.

Det jeg skal øve mig i: Aktivere serratus musklen. Sænke området midt på ryggen lidt (min kropsbevisthed og jeg samarbejder ikke optimalt lige der) > Hæve hele ryggen. Skubbe gulvet væk-væk-væk.

Ved push ups fik man forskellige valgmuligheder. Man kunne starte på maven med knæene i gulvet. Uden at blive en hel slange, så kunne man forsøge at komme op med rumpen først (og bagefter overkroppen). Var det ok, kunne man komme op med lige ryg. Måske strække benene, når man skal op.

Push ups er fede, men hårde 🙂

Foto lånt af: Healthcareservices

1200x summer edition

Efter 1200x stoppede tidligere i juli, har jeg med spænding ventet på en udmelding fra Anna Bogdanova ang. form og pris og tid for et nyt 1200x hold.

På mandag starter så 1200x summer edition.

Læs evt. hendes nyhedsbrev her.

Man kan købe enten til august (2195 kr.) eller september (2195 kr.) eller til begge måneder (3999 kr.). Man har mulighed for at træne op til 3 gange om ugen uanset hvilken pakke man vælger.

Det sker mandage, onsdage og torsdage kl. 16.30-17.30 i Fælledparken i al slags vejr og man møder op omklædt. Første træning er på mandag.

Udover at det foregår udendørs så er det anderledes at man træner med egen kropsvægt. Her er altså ingen kettlebells.

Jeg skyndte mig at købe et augustforløb i går morges og ser frem til at se nærmere på de Ido Portal-øvelser, som Anna har sagt man kommer til at prøve kræfter med. Gennemsnitlig kommer jeg til at træne 2 gange om ugen med mit nuværende mødeskema og det er jeg ganske godt tilfreds med.

Ses vi? 🙂