Kiropraktorbesøg # 8

Fremskridt siden starten på problemerne (altså siden uge 24):

– markant mindre smerte i ben = mindre tryk på nerven
– jeg vågner ikke så tidligt mere = mindre irriteret ryg

Kiropraktor-damen lovede at sende mig øvelser til mobilisering og udstrækning, hvilket jeg ser frem til. 

Men det går stadig (for) langsomt, så hvis body-sds på fredag lover godt, så lægger jeg kiropraktik bag mig.

Jeg skulle holde øje med, hvordan min krop havde det efter behandlingen igår og min hofte/bækken gør mere ondt end i går. Det gør ondt at ligge, stå, gå og sidde – hvor jeg plejer at få en smule lindring af at gå.

Jeg har det lidt blandet med kiropraktik. Mine kiropraktorer er knalddygtige. Ingen tvivl om det. Alle der har kiropraktikuddannelsen fra Syddansk Universitet betragter jeg som meget fagligt kompetente. De ved, hvad de laver og er meget præcise, når de laver mobilisering og manipulationer. De har “kureret” større og mindre hold i ryggen hos mig via 2-3 behandlinger.

Dog synes jeg ikke, selve behandlingen er særlig rar. Det går hurtigt, men selve manipulationen og knæklydene og det at ligge i en “udsat” stilling, er ikke min favorit. Ej heller at de borer deres fingre ned i meget meget spændte muskler og helst ser, at man slapper af imens.

Derfor vil jeg nok fremover se mere til andre behandlingsmetoder, i hvert fald når det ikke er noget helt akut.

Kiropraktor-besøg # 7 i denne måned

Min faste kiropraktor-mand er gået på ferie, så jeg fik en kiropraktor-dame. Det viste sig at være en behagelig løsning, idet hun fortalte mere om min situation og lyttede mere til mine fablerier.

Årsagen til mine problemer i benet og hoften/bækkenet stammer fra lænden. Den skal knækkes løs og op, før det andet kan blive bedre. Hvilket tager tid. Men det burde blive bedre snart.

Hun kunne i øvrigt konstatere – hvilket jeg selv kunne mærke – at jeg var meget spændt i lænden og oppe i ryggen.

Farvel fys

Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle lave Mc Kenzie-øvelsen, som fyssen ordinerede.

Jeg lavede dem om onsdagen og delvis om torsdagen. Men jeg blev ved med at have osteopatens mening om denne øvelse i baghovedet.

I dag var jeg til kiropraktor igen (5. gang) og jeg spurgte om hans holdning til den øvelse, når jeg havde det lændeproblem, som jeg nu havde. Han mente ikke ligefrem at den ville skade mig som sådan, men han mente heller ikke den ville gavne mig. Jeg havde problemer med leddene og når jeg lavede den øvelse, ville den bare presse på  leddene på en knap så god måde. Meget i stil med det osteopaten sagde.

Kiropraktorer er ret kloge. De læser 5 år. Det er godt nok meget hurtige konsultationer – 5 minutter har de sidste max taget – og der er ikke meget “omsorg” eller samtale. Men de (i hvert fald min) virker som om de har styr på deres fag og det er så præcist, når de mærker, manipulerer og trykker.

Derfor har jeg valgt at lytte til osteopaten og kiropraktoren og har droppet at lave Mc Kenzie-øvelsen. Dermed har jeg også droppet at gå mere til den fysioterapeut. Det kunne også være, at man lige skulle nøjes med at have gang i én slags behandling af gangen… Næste tid hos kiropraktor er på onsdag.

Forvirringen er total!

Min osteopat sagde udtrykkeligt, at han frarådede mig at lave Mc Kenzie-øvelsen, da den var skidt for mig med min stramme lænd. Min lænd var ikke “klar” til den øvelse.

Nu har jeg lige været hos fysioterapeut, som netop har sat mig i gang med at lave 3-4 x 10 Mc kenzie-øvelser om dagen… !

Osteopaten er også uddannet fys, så jeg stoler nok mest på ham, men jeg er lige nu bare frustreret, forvirret og træt af det.

Men det blev ikke bedre af at gå hos osteopaten og det er heller ikke blevet mærkbart bedre af at gå hos kiropraktoren.

I dag vågnede jeg kl. 4.50, fordi det var begyndt at gøre ondt i ryggen, når jeg lå på ryggen (og jeg kunne ikke ligge på siderne, for så gjorde det også ondt). Jeg nægtede dog at stå op på det tidspunkt.
Kl. 6 måtte jeg overgive mig, velvidende at ligeså snart jeg kom ud af sengen, ville det gøre ondt i benet, bækken/hoften og lænden, hvorefter jeg ville vralte stift ud til køkkenet og kaste 2 x ipren i mig.

Det tog halvanden time, før det blev ok igen.

Erfaringer med osteopat, kiropraktor, fysioterapeut, body sds, akupunktur ect. modtages meget gerne!

Lys for enden af ryg-tunnellen

Efter at have været forbi kiropraktoren 3 dage i træk (sidste dag tog det max. 5 minutter at knække 2 gange og bore fingrene ind i mine muskler), fik jeg “grønt lys” til at tage til Roskilde. Jeg skulle forvente, at det tog 3-4 dage at “falde ned” og jeg har en – forhåbentlig sidste – opfølgende tid på mandag. Derudover har jeg valgt at sove hjemme hver nat.

1. dag på festival gik ok. Min lejr var onsdagstrætte og vi sad mest i lejren, hvor min ryg blev mere og mere træt og faldt mere og mere sammen. Jeg tog derfra ved 22-tiden og turen hjem var lidt lang, da jeg var træt og min ryg var træt.

I dag stod jeg op kl. 7.30. I over 2 uger er jeg vågnet tidligere pga. uro og/eller smerter, så det var lidt succes at vågne og godt nok have uro i benet og også lidt ondt i hofte/bækken-området og være lidt stiv i kroppen, men det var bare som om, at det var lidt bedre. At jeg snart kan se slutningen på dårlig søvn og smerter. Ipren var ikke nødvendig.

Bonus de sidste 2 nætter har været, at det ikke gjorde ondt at rykke rundt i sengen (jeg vender mig stadig ikke rigtigt – ligger mest på ryggen).

Hurra!

Akut besøg hos kiropraktor

Egentligt har jeg tid hos en fysioterapeut onsdag 11. juli (henvisning fra min læge), men der er simpelthen for lang tid til, og da jeg vågnede kl. 5.30 – efter en urolig nat – med de værste smerter hidtil i både ben, “hofte” og lænd + i går fik ubehagligt jag i lænden, måtte jeg indse, at jeg var nødt til at finde en akut behandler i dag.

Med smerter mener jeg ikke uudholdelige smerter. Men de er klart blevet værre og jeg kan ikke sove for dem eller bevæge mig frit. Så fik vi det på plads 🙂

Min gamle kiropraktor er tæt min bopæl og har akuttider, så jeg var forbi i dag kl. 11.50. Han fandt en blokering ved ballen og en længere oppe af ryggen. Knæk, knæk og det var straks noget bedre, men ikke optimalt. Derefter borede han fingrene ned i mine meget spændte muskler i ryggen og ballen for at få dem til at .. æh .. slappe af..

Jeg har en tid igen i morgen og skal nok også onsdag. Hvis det ikke er helt godt der, skal jeg også torsdag.

Han anbefalede mig:
– at holde mig igang i dag (ikke sidde for meget ned)
– ipren 3 gange om dagen

Han frarådede mig:
– at sove på Roskilde Festival.

Så er ryggen klar igen

Ud af 3 tryk, var der kun 1 der tydeligt kunne høres. De 2 andre var bare bløde og løse og lige som de skulle være. Tak til den gode kiropraktor!

Hun sagde i øvrigt, at jeg gik lidt stift. Der manglede rotation i overkroppen, så jeg skulle være opmærksom på at holde det område mobilt. Meget gerne lave øvelser, der inkluderer rotation. Hvilket giver meget mening, da det netop er rotationsøvelserne til f.eks. yoga, som volder mig mest besvær.

Så i dag har taget mine gamle pilates-bøger frem igen og lavet spine twist m.m. på stuegulvet.