Mon det er høfeber??!

Sidste sommer kløede mine øjne. Der blev jeg sendt til øjenlæge, der ordinerede øjendråber til mig.

Forleden begyndte mit venstre – og kun det venstre – øje at klø. Det blev forværrret og i går var jeg ved at klø øjet ud. Det blev rødt og føltes som om jeg havde grus i øjet. Ikke spor rart. Dertil begyndte jeg at nyse og næsen løb.

Nu vil jeg forsøge at få en tid hos lægen i dag. Meget optimistisk. Hvis jeg ikke kan, så må jeg forbi apoteket og købe noget Benadryl. For jeg skal jo på Roskilde i dag. Ja, jeg skal så.