Er jeg blevet lidt småreligiøs?

Spurgte min mand i går og pegede på bogen “Skyhøj forbrænding”. Han fortsatte med et smil på læben: “Der ligger din bibel.” 
 
20140615_124007
 

Ja, jeg snakker MEGET om hvad Anna Bogdanova gør og siger.

Ja, jeg lytter KUN til hende og har lukket alle andre ude, som siger og mener noget om kost eller træning.
Ja, jeg refererer meget til Balder uden buler eller Skyhøj forbrænding.
 
Nogle gange siger jeg “Man må godt..” eller “Man må ikke..”.
Så lyder det som en klippefast kostplan, som jeg ikke tør vige fra.
 
Det er det ikke. Man må en masse ting. Man må gøre lige, hvad der passer en. 
Men så er det ikke sikkert, man når sine mål. Så er det ikke sikkert, man får mere energi, får en bedre forbrænding, beholder muskelmassen, kan træne optimalt, bliver stærkere etc., som jeg gerne vil hen imod.
 
Så kan det være man fortsætter med at køre rundt i ring, er tynd men sløv og slap, vægttabet går i stå, tilbagevendende skader, vægten kører op og ned eller hvad man nu måske går og bakser med. For mig ville det være svingende energi, lændeproblemer, lav muskelmasse, eksem  m.m.
Når der er noget, der ikke virker (mere) må man gøre noget andet
 
Jeg er ikke ude efter en restriktiv plan med en masse forbud. Det kan jeg ikke. Så bliver jeg lidt Rasmus Modsat og stædig og får pludselig de vilde cravings til det “forbudte”. 
 
Men jeg har brug for nogle retningslinjer, hvis jeg vil et bestemt sted hen. Jeg har brug for at vide, hvad der vil være en god idé og hvad der ville være en mindre god idé. Få fundamentet på plads. Afprøve nogle ting. Erfare hvordan det føles på egen krop f.eks. at øge proteinindtaget. Lære at lytte til kroppen.
 
For uden retningslinjer så sejler jeg rundt.i noget ensartet, forarbejdet, sukkerholdigt, vitaminfattigt gøgl. Måske fejltolker jeg kroppen og vurderer jeg har BRUG for virkeligt meget kage. Og egentligt ikke behøver de dersens grøntsager. Så blusser eksemet måske op igen og jeg bliver uoverskueligt træt hver sen eftermiddag/aften. Det gider jeg bare ikke. 
 
20140626_144706
 
Jeg siger ikke at Anna Bogdanova ved ALT om kost og træning eller hun ikke kan tage fejl. Jeg har bare ikke oplevet hun har anbefalet noget/frarådet noget, som ikke har givet mening hos mig og på min krop. Derfor virker det oplagt at blive ved med at lytte. 
 
Det hjælper på sukkercravings at spise mere protein. Hendes træningsprogrammering har gjort mig stærkere, mere tonet og givet mig mere energi uden at jeg fik skader. Mine balder er blevet større og stærkere og taget noget af presset fra lænden. 
 
Jo, jeg bliver ved med at lytte 🙂
 
20140602_065324

Leave a comment