Interview # 4 (kvinder i træningsforløb)

Hvem: Sarah, 33 år, København
Hvad: Krisztina Marias Boot camp 180 grader

* Hvad er det for et forløb/program du har valgt? Hvad indeholder det? (vær gerne meget konkret: hvor længe varede det, hvor tit skulle man træne, hvilke øvelser, hvad kostede det, var der andet med i “pakken” end træning, f.eks. kost)

Et 4 uger “Boot camp 180 grader” forløb med Krisztina Maria, hvor man er på et hold med 10 kvinder ialt.
De 4 uger indeholder, 8 trænings timer ialt ( 4 konditionstrænings timer og 4 styrketrænings timer med vægtstænger), derudover skal man selv træne 1-2 gange om ugen på egen hånd efter Krisztina Marias guidelines.
Den første times styrketræning er en personlig træningstime med Krisztina Maria hvor man lærer hinanden lidt at kende og hun kan høre om ens mål og udfordringer, samt vise de forskellige styrketræningsøvelser vi kommer til at træne senere og få en fornemmelse for vores styrke og teknik i øvelserne. De resterende 7 gange er man på holdet og træner alle sammen sammen.
Yderligere er der to gange i forløbet også workshops. Første gang med fokus på tankegang og kost, anden gang med fokus på træning og restitution.
I forhold til kost skulle vi lave maddagbog og sende hver uge, som vi fik feedback på via mail.
* Hvorfor har du valgt at følge netop dette forløb/dette program?

Jeg har fulgt Krisztina på facebook og hendes blog og hendes No nonsens, at sige tingene lige ud som de er kan jeg godt li og tænkte det var det spark bagi jeg havde brug for, for at komme igang med en sundere livsstil og tabe mig lidt.
Med hende er der ingen genveje og forløbet var også lagt op til at arbejde med de bagvedliggende mentale grunde til at man kan have svært ved at motivere sig selv til træning og overspise.
Det tiltalte mig også at man var på et fast hold med 9 andre som man kunne sparre, træne og netværke med. Måske endda nogen man kunne holde kontakten med og træne med efterfølgende.

* Hvad var dine udfordringer i forløbet? Og hvordan håndterede du de udfordringer?


Jeg har i de sidste par år døjet med en overbelastningsskade i mit venstre knæ, løberknæ, som desværre også kom frem efter et par gange konditionstræning hvor jeg havde givet den gas, fordi jeg tænkte at nu have jeg meldt mig til så skulle jeg også give mig 110% så længe det holdt, og måske denne gang ville der ikke være problemer….. ja ja.
Men det viste sig faktisk at være til det gode for det afdækkede nogle intonationsmønstre hos mig som jeg ikke før har været opmærksom på. Nemlig at jeg har en tendens til at give op og syntes det kan være lidt synd for mig når tingene går imod.
Krisztina Maria fik mig til at fokusere på de ting jeg trods knæet stadig kunne træne og så yde mere der, det hjalp og det bruger jeg stadig.

* Hvad var det vigtigste du lærte? Hvad tager du med dig? Mentalt og/eller fysisk.


Sjovt nok er det som står aller klarest og som jeg stadig efterlever, selv om meget af det andet halter, er at komme i seng i ordentlig tid.
Efter allerede et par dage kunne jeg mærke hvilken helt utrolig effekt det havde på mit overskud, mit humør og min spisetrang.
Noget andet var min mentale indstilling til konditionstræning og at det er nødvendigt at kunne løbe, der er jeg blevet meget bedre til at fokusere på de ting jeg kan og give den gas der i stedet for at gå i stå og syntes det er synd for mig at jeg ikke kan løbe.
Har også fået en netværksgruppe på Facebook hvor alle os fra holdet skriver og hjælper med at holde hinanden til ilden.
Og så at ting tager tid…. tålmodighed og vedholdenhed er mine bedste træningsredskaber.
* Hvad kunne med fordel forbedres i forløbet?

4 uger er faktisk kort tid, så selv om du arbejder aktivt med de forskellige ting og prøver at få det ind i hverdagen så står man hurtigt igen alene med det og det syntes jeg kan være svært.
Så man kunne med fordel gøre forløbet lidt længere måske med en opfølgende personlig træningstime med Krisztina Maria.

* Hvordan synes du som helhed om forløbet/programmet?


Virkelig godt og bestemt pengene, sveden og tårerne værd.
Selv om det har været svært at følge videre selv, kan jeg nu mærke at jeg har fået nogle redskaber som gør det lidt lettere at trække mig selv igang igen.

* Hvad er sundhed for dig?


Sundhed for mig er en sund sjæl i et sundt legeme. At føle mig stærk, sund og fuld af overskud både mentalt og fysisk.
Du kan læse mere om Boot camp her. Næste hold starter op i september.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s