1200x # 1

I torsdags var jeg til første gang 1200x – et træningsforløb hos den meget dygtige Anna Bogdanova.
Vi var 9 på holdet og hun nåede rundt til os alle flere gange.

Først varmede vi stille og roligt op. Hos Anna handler opvarmning om bl.a. at vække nervesystemet. Her skulle vi f.eks. ligge på ryggen med armene strakt over hovedet. Så skulle man se til højre (kun med øjnene), så dreje hovedet til højre, så tage venstre arm mod højre og dreje overkroppen til højre og til sidst underkroppen. Det hele sker i et roligt kontrolleret tempo – noget jeg har lidt svært ved. Jeg laver gerne.. et bump.. sådan midt i det hele.

Det kan man gøre til både højre og venstre. Og bagefter hvor man starter med underkroppen og hvor overkroppen kommer til sidst.

En anden øvelse er hvor man står på alle fire og strækker modsat arm og ben til vandret for derefter at runde i ryggen og føre knæ og albue mod hinanden. Her gælder det om at holde bækkenet/hoften stabil. Lige præcis stabilisering af bækkenet er noget, jeg kan blive bedre til. Da jeg var til fysioterapeut i Crossfit Copenhagen, gav han mig øvelser til netop dette. Anna spottede da også hurtigt, at jeg havde tendens til at være ustabil i den øvelse og kom hen og rettede mig.

Efterfølgende øvede vi teknik til Turkish get ups, hvor vi gentog øvelsen en del gange uden vægt og bagefter kunne vi tage den kettlebell, som nu var passende til os hver især.

Foto lånt af: Coachizzytalksfitness

Jeg tog 8 kg og det gik ok.
Afhængig af om man havde nogenlunde styr på teknikken, så kunne man lave kettlebell swings imellem sættene.

Anna mente jeg skulle lave en arms swings med 8 kg. Det var dog for let, vurderede hun ret hurtigt, så jeg blev sat til at lave almindelige swings med 16 kg. Jeg har ikke svinget med 16 kg i ca. et år og det var lidt tungt, men så længe jeg ikke lavede flere end 10 af gangen, så var det fint, sagde hun. Lavede jeg flere, blev det på bekostning af teknikken.

Og så var tiden gået. Tiden fløj afsted. Virkelig.

Jeg synes godt, jeg kunne fornemme, hvor dygtig hun er til at møde de kvinder, der er på hendes hold og give dem individuelle instruktioner tilpasset deres dagsform. Hun spotter, hvor man har skavanker ved at se på teknikken – og selvfølgelig høre om man har skader eller lignende – og hun giver anvisninger til, hvordan man så kan træne.
Ingen af os gik (eller kravlede) derfra fuldstændigt blæste og alligevel følte jeg at jeg havde fået meget ud af timen. At jeg havde trænet. Effektivt. Selve styrketræningen tog måske højst 20 minutter, men ifølge Anna behøver man heller ikke mere, sålænge programmet er sat ordentligt sammen og der er progression i det.

Jeg er meget spændt på de næste 6 træningsgange!

Bonus-info:
Citat Anna: “Der er ingen AMRAP. Ikke her.” Ergo måtte man tage så mange pauser, man havde brug for.
AMRAP = as many round as possible – meget brugt inden for crossfit

Advertisements

2 responses to “1200x # 1

  1. Spændende. Og det lyder som om, du lærer noget.

    Trist med AMRAP, da det ellers er et fedt værktøj. Ligesom tabata. Men for mig er pauser jo også en essentiel del af AMRAP, så….

  2. Jeg synes nemlig jeg lærer noget. Glemte at skrive, at hun mente at mine kb swings med 16 kg blev lidt slap i toppen. At jeg skulle holde den stille i toppen et kort øjeblik og så swinge den ned igen (mig der bestemte og ikke kb). Det var dog noget svært.. Skal nok lige øve mig 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s