Iyengar yoga med Mette

Egentligt skulle jeg have været på Styrkehold i Kirken (pull), men droppede det igen, da jeg vurderede at min krop havde godt af lidt hvile efter squat mandag og hatha yoga tirsdag.
Men så kom jeg til at kigge lidt på yogaskemaer og faldt over Iyengar yoga med Mette Vulpius i Yogacentralen på Frederiksberg. På skemaet står der at det er niveau 1-4, men når man skal melde sig til, står der at det er niveau 2-4. Jeg mailede Yogacentralen for at høre, hvilket niveau det var (for jeg skulle klart på niveau 1), og det viste sig at det var niveau 1-4. Pga. jeg havde gjort opmærksom på fejlen, fik jeg lige et ekstra klip! 😀

Jeg hylder.

Iyengar yoga uddannelsen er grundig, solid og lang:

“I Danmark har vi lærere med følgende uddannelsestrin:
1. Introductory Certificate Level II
2. Intermediate Junior Certificate, Level I
3. Intermediate Junior Certificate, Level II
4. Intermediate Junior Certificate, Level III”
står der på Iyengar yoga. Der skal gå mindst 6 måneder, før man kan gå fra Introductory level I til level II og yderligere mindst 18 måneder, før man kan gå fra Introductory level II til Intermediate Junior Level I. Mette har Introductory level II. 
Der var en del på holdet, men hun var god til at komme rundt og rette. Der var både verbale instruktioner + hun viste alle øvelserne.

Selvom Iyengar yoga er udsprunget af hatha yoga, så stiftede jeg bekendtskab med stillinger i dag, jeg ikke havde prøvet før. Bl.a. nogle knap så rare stillinger, hvor mine fødders stivhed blev udfordret en del. De gik dog ikke i krampe.. 

Skulderstand er jeg ikke helt så tryg ved eller kender så godt, at jeg ville springe ud i den i en time som denne. Derfor skulle jeg lave den på en stol. Der ligger en pølle foran en stol. Der skal skuldrene ligge, mens rumpen støtter op af stolen, hvorpå der ligger tæpper (i mit tilfælde 3 tæpper, da jeg har en lang overkrop og 2 tæpper var for lidt og gjorde lidt ondt i lænden). Det er en helt forkert rækkefølge, jeg her fortæller om.. hmm.

Men det centrale var, at det var lidt angstprovokerende for mig at komme ind i stillingen, fordi man på et tidspunkt har rumpen på stolen og benene over stoleryggen og så skal have nakken ned på pøllen. Jeg syntes der var langt ned og følte min krop var i en “udsat” stilling. Dertil kom at jeg ikke kunne fornemme  hvor min krop var i forhold til gulvet og at det var en bagudbøjning. Lidt som med kamelstillingen. Det er meget mentalt og det kan jeg arbejde med. Stille og roligt 🙂

Foto lånt af: Yoga Chicago


Af en eller anden grund blev min venstre hoftebøjer mere og mere øm, som timen skred frem og da yoga var slut, var den så øm, at jeg knap kunne løfte benet uden at sige lyde. Eller.. at løfte det er ok. Det er mere, når det skal ned igen, at det gør lidt ondt. 

Nu ser vi, hvordan det udvikler sig. Ellers må jeg måske droppe hatha yoga på søndag i Yogamudra på Christianshavn og styrkehold på mandag i Kirken, Crossfit Copenhagen.


P.S. Ved ikke lige, hvad der sker med skrifttype eller størrelse på skrift.. Beklager!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s